Lønningsdag 2026: kalenderen din dato måles imod

Der findes ikke en dansk lønningsdagskalender

Det er nødvendigt at sige først, fordi det er den side, folk leder efter — og den kan ikke laves ærligt.

Der er ingen lovbestemt lønningsdag i Danmark, og ingen myndighed offentliggør en opgørelse over, hvornår danske virksomheder udbetaler løn. En kalender med "lønningsdag i januar, februar, marts…" ville derfor være et gæt sat op i en tabel.

Det, der derimod kan slås op, er kalenderen din lønningsdag måles imod: hvilke dage bankerne afregner på, og hvilken dag der er den sidste i hver måned. Med den og din egen aftalte dato kan du selv placere hver eneste udbetaling i året.

Lukkedagene i 2026

Nationalbanken oplyser følgende lukkedage for 2026 — ud over alle lørdage og søndage:

• Januar: den 1. (nytårsdag).
• April: den 2. (skærtorsdag), den 3. (langfredag) og den 6. (2. påskedag).
• Maj: den 14. (Kristi himmelfartsdag), den 15. (lukket, men ikke helligdag) og den 25. (2. pinsedag).
• Juni: den 5. (grundlovsdag — lukket, men ikke helligdag).
• December: den 24., 25., 26. og 31.

Bemærk de to, der ikke er røde i en kalender: fredagen efter Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag. De er den hyppigste årsag til, at en lønningsdag rykker, uden at nogen kan se hvorfor. Bemærk også, at den 1. maj ikke er en lukkedag — bankerne afregner, selv om mange arbejdspladser holder fri.

Sidste bankdag i hver måned i 2026

Nedenstående er udledt af lukkedagslisten sammenholdt med kalenderen. Det er ikke en offentliggjort liste, og det er ikke en liste over lønningsdage — det er den dag, hvor måneden sidst afregner.

• Januar: fredag den 30. (den 31. er en lørdag)
• Februar: fredag den 27. (den 28. er en lørdag)
• Marts: tirsdag den 31.
• April: torsdag den 30.
• Maj: fredag den 29. (den 31. er en søndag)
• Juni: tirsdag den 30.
• Juli: fredag den 31.
• August: mandag den 31.
• September: onsdag den 30.
• Oktober: fredag den 30. (den 31. er en lørdag)
• November: mandag den 30.
• December: onsdag den 30. (den 31. er en lukkedag)

Fem måneder rykker sig: januar, februar, maj, oktober og december. De øvrige syv slutter på en almindelig hverdag, hvor der afregnes.

Lønningsdag januar 2026

Januar slutter på en lørdag, og det er den hyppigste form for forskydning.

Er din lønningsdag månedens sidste dag eller månedens sidste bankdag, falder den på fredag den 30. januar. Er den en fast dato tidligere i måneden — den 15. eller den 25. — rykker den ikke, fordi begge dage er almindelige hverdage.

Nytårsdag den 1. januar er en lukkedag, men den rammer kun betalinger helt i begyndelsen af måneden.

Lønningsdag februar 2026

Også februar slutter på en lørdag: månedens sidste bankdag er fredag den 27. februar.

Læg mærke til, at den 27. er to hele dage før månedsskiftet. Ligger dine faste udgifter den 1., er der altså fire dage imellem i den måned mod normalt to eller tre — og februar er i forvejen den korteste måned at få til at strække.

Lønningsdag marts 2026

Marts slutter tirsdag den 31., og datoen rykker ikke. Måneden har ingen lukkedage ud over weekenderne.

Til gengæld begynder påsken lige efter: skærtorsdag falder den 2. april. En betaling, der skal frem inden påsken, skal altså nå fristen onsdag den 1. april.

Lønningsdag april 2026

April slutter torsdag den 30., og datoen rykker ikke.

Påsken ligger derimod i begyndelsen af måneden: den 2., 3. og 6. april er lukkedage, og med weekenden imellem giver det fem dage i træk uden afvikling. Det rammer ikke månedens sidste dag, men det rammer alt, der skal betales i den første uge af april.

Lønningsdag juni 2026

Juni slutter tirsdag den 30., og datoen rykker ikke.

Juni har derimod grundlovsdag den 5., som er en lukkedag uden at være helligdag. Falder en betaling eller et fast træk på den dag, flytter det sig — og det er værd at kende, fordi de fleste kalendere viser den 5. juni som en almindelig fredag.

Lønningsdag juli 2026

Juli slutter fredag den 31., og datoen rykker ikke. Måneden har ingen lukkedage ud over weekenderne, hvilket gør den til en af årets mest forudsigelige.

Det samme gælder august, september og november, hvor månedens sidste dag falder på en almindelig hverdag.

Månederne, der ikke rykker sig

Syv af årets tolv måneder slutter på en almindelig hverdag i 2026, og der sker ingenting: marts, april, juni, juli, august, september og november.

Det er værd at vide, fordi det vender opmærksomheden om. I stedet for at tjekke hver måned kan du nøjes med at kende de fem, hvor datoen flytter sig — januar, februar, maj, oktober og december — og lade resten passe sig selv.

Bemærk dog, at en måned godt kan være uden forskydning i den ene ende og have lukkedage i den anden. April slutter uforstyrret den 30., men begynder med påsken. Juni slutter den 30., men har grundlovsdag den 5. Det betyder noget for faste træk og betalinger, selv når lønnen ligger stille.

Hvad listen ikke siger noget om

To ting er værd at holde adskilt, så listen ikke bliver brugt til mere, end den kan bære.

Den siger ikke, hvornår du får løn. Den siger, hvornår der afregnes. Ligger din lønningsdag den 15., er månedens sidste bankdag uden betydning for dig — du skal blot tjekke, om den 15. selv falder i en weekend eller på en lukkedag.

Den siger ikke noget om 2027 og frem. Nationalbanken offentliggør lukkedagene for indeværende og kommende år. 2027 findes derfor allerede, men længere ude er dagene ikke fastlagt, og en udregning af dem ville være et gæt.

Sådan bruger du listen

Tag din egen aftalte dato og hold den op mod de to lister ovenfor.

Er din dato månedens sidste bankdag, kan du læse svaret direkte af listen over sidste bankdage. Er den månedens sidste dag, gælder samme liste, fordi udbetalingen rykker frem til den sidste åbne dag. Er den en fast dato, skal du kun tjekke, om netop den dato falder i en weekend eller på en af lukkedagene.

Det tager et par minutter for et helt år, og resultatet er en oversigt, der faktisk gælder for dig. Er du i tvivl om en enkelt dag, svarer bankdagsopslaget på, om der afvikles.

Og husk de to måneder, hvor lønnen er større: efter ferieloven § 18 udbetales ferietillæg sammen med lønnen for maj og for august, hvis du har ferie med løn.

Hvorfor listen ikke kan bruges som en lønningsdagskalender

Fordi den viser, hvornår der afregnes — ikke hvornår nogen har besluttet at betale. De to falder kun sammen for de udbetalinger, der er bundet til en afviklingsdag.

For løn på det private arbejdsmarked er datoen aftalt mellem arbejdsgiver og medarbejder, og den kan lige så godt være en fast dato som den sidste bankdag. Listen siger derfor noget om, hvornår en betaling kan flytte sig, og ingenting om, hvornår den bliver sendt.

Brug den til det, den kan: at se, hvilke dage der ikke afregnes, og dermed hvilke dage en betaling ikke kan lande på, uanset hvornår den blev sendt.

Sådan bruger du listen i praksis

Find den dag, din udbetaling normalt ligger på. Står den på listen over lukkedage, eller falder den i en weekend, kommer beløbet en anden dag — og for de udbetalinger, der er bundet til månedens sidste bankdag, er det dagen før.

Skal du selv sende noget, er det den modsatte øvelse: find forfaldsdagen, gå baglæns til den sidste åbne dag før, og send der. Så er hverken ugedag eller bankens frist afgørende længere.

Hvad listen ikke siger noget om

Den siger ingenting om, hvornår din arbejdsgiver kører løn, hvornår en ydelse besluttes, eller hvornår en virksomhed sender en udbetaling af sted. Alt det er beslutninger, der træffes uafhængigt af betalingssystemet.

Den siger heller ingenting om din banks frist. Cut-off er intern, den varierer fra sted til sted, og den kan ligge væsentligt tidligere på dagen end den sidste afregning.

Endelig siger den ingenting om straksbetalinger. De afvikles enkeltvis alle årets dage, og for dem er hele listen uden betydning.

Det, listen kan, er at vise, hvilke dage en almindelig overførsel ikke kan lande på. Det er nyttigt, og det er også hele dens rækkevidde.

Hvornår du har brug for listen

I to situationer. Når du venter på en udbetaling, der er bundet til månedens sidste bankdag og vil vide, hvilken dag det bliver. Og når du selv skal sende noget, der skal være fremme til en bestemt dato.

I alle andre tilfælde er den til at undvære. Er betalingen en straksbetaling, er listen uden betydning — og er der god tid til forfaldsdagen, er der ikke noget at regne ud.

Hvorfor der ikke findes en officiel liste

Ingen myndighed udgiver en samlet oversigt over, hvornår løn, ydelser og pensioner udbetales i Danmark. Datoerne følger forskellige regelsæt og forskellige aftaler, og der er ingen, der har til opgave at samle dem.

Det, der derimod udgives, er lukkedagene. Med dem kan enhver udbetaling, der er bundet til en afviklingsdag, regnes ud — og det er netop dem, listen her bygger på.