Cut-off

Cut off tid bank

Cut-off er din banks egen frist for overførsel: det tidspunkt, hvor banken tager dagens betalinger med videre til afregning. Det kaldes også et afskæringstidspunkt.

Fristen er bankens, ikke systemets. Den er forskellig fra bank til bank, og den ligger ofte tidligere på dagen, end de fleste regner med.

Hvornår skal overførsel være sendt?

Inden bankens cut-off, hvis den skal med i dagens afregninger. Kommer den efter, tæller den med til den næste åbne dag.

Det er forklaringen på, at to mennesker, der sender penge "samme dag", kan opleve to forskellige resultater. Den ene nåede fristen, den anden gjorde ikke — og fik ingen besked om det, for betalingen ser gennemført ud i begge tilfælde.

Fristen står i bankens vilkår eller prisliste, og det er det eneste sted, den står bindende. Den kan desuden være forskellig for overførsler inden for banken og til andre banker, og for betalinger oprettet i appen frem for i netbanken.

Der findes ingen samlet oversigt over danske bankers cut-off-tider. Et tal, der præsenteres som gældende for alle banker, er et gæt.

Cut-off og clearing

De to hænger sammen, men er ikke det samme. Clearing er den fælles opgørelse mellem bankerne, og den sker ifølge Nationalbanken på faste tidspunkter — kl. 01.30, 09.00, 12.00 og 14.00 i Intradagclearingen.

Cut-off er bankens interne frist for at nå en af dem. Afregningstidspunkterne er fælles; fristerne er ikke. En bank kan altså godt have en tidlig frist, selv om den sidste afregning ligger kl. 14.00.

Uanset fristen er der et loft: efter lov om betalinger § 113 skal beløbet krediteres modtagerens udbyder senest ved afslutningen af den førstkommende arbejdsdag. Cut-off kan altså udskyde en betaling til næste dag, men ikke længere.

Samme dag overførsel

Skal en betaling være fremme samme dag, er der to veje: nå bankens cut-off til en af dagens afregninger, eller sende den som straksbetaling — som ikke har nogen frist, fordi den afvikles enkeltvis.

Det er også derfor, cut-off kun har betydning for almindelige overførsler. For en straksbetaling er klokkeslættet uden betydning, og det samme er ugedagen.

Er du i tvivl om, hvorvidt en bankdag overhovedet er i gang, svarer bankdagsopslaget på det. Og mener du, at banken har overskredet sin egen frist eller lovens, kan sagen indbringes for Det finansielle ankenævn.

Skal noget nå frem en bestemt dag, er den sikre fremgangsmåde derfor at sende dagen før. Så er fristen uden betydning, uanset hvornår banken har lagt den.

Hvorfor fristen ligger tidligere end afregningen

Fordi banken skal nå at samle dagens betalinger, kontrollere dem og have dækning på plads, inden udvekslingen finder sted. Fristen er derfor sat med en margen før afregningstidspunktet, ikke oven i det.

Margenen er bankens eget valg, og det er præcis derfor tallet ikke kan slås op ét sted for alle. To banker kan sende til den samme afregning og alligevel have frister, der ligger timer fra hinanden.

Cut-off og dagens sidste afregning

En udbredt antagelse er, at en betaling sendt om formiddagen altid når frem samme dag. Den holder kun, hvis banken har en frist efter det tidspunkt, og hvis dagen er en bankdag.

Ifølge Nationalbanken ligger dagens sidste udveksling i Intradagclearingen kl. 14.00. En bank kan udmærket have lagt sin egen frist væsentligt før — og en betaling oprettet efter den frist venter, uanset hvor langt der er til kl. 14.00.

Cut-off i weekenden

I weekenden er der ingen frist at nå, fordi der ikke afregnes. En almindelig overførsel oprettet lørdag venter på mandagens første udveksling — eller på tirsdag, hvis mandagen er en lukkedag.

Det samme gælder helligdage. Vil du have et beløb frem hen over en lang weekend, er en straksbetaling den eneste vej, og den har hverken frist eller ugedag at tage hensyn til.

Understøtter en af de to banker ikke straksbetalinger, er der ingen frist at nå i weekenden — så venter beløbet på den første åbne dag, uanset hvornår det blev sendt.