IBAN

IBAN

IBAN er et internationalt kontonummer. Et iban nummer består af en landekode, to kontrolcifre og derefter landets egne kontooplysninger — for Danmarks vedkommende registreringsnummer og kontonummer. Længden varierer fra land til land.

Kontrolcifrene er det nyttige: et forkert indtastet nummer bliver som regel afvist med det samme, i stedet for at sende pengene et forkert sted hen. Det er en indbygget stavekontrol, ikke en garanti for, at kontoen tilhører den, du tror.

SWIFT BIC — og forskellen

De to forveksles konstant. Kontonummeret identificerer kontoen. SWIFT eller BIC identificerer banken.

Til betalinger inden for Europa er det internationale kontonummer som regel nok, fordi banken kan udledes af det. Til betalinger uden for Europa skal begge dele typisk oplyses.

SWIFT er desuden navnet på det netværk, bankerne sender beskeder gennem — det beskriver ikke en særligt hurtig eller langsom betaling, og en betaling er ikke "en SWIFT-overførsel", fordi den går til udlandet.

SEPA og overførsel til udlandet

SEPA er det fælles europæiske betalingsområde, og en SEPA-overførsel er en betaling i euro mellem konti i området. Den behandles nogenlunde som en indenlandsk overførsel: samme type kontooplysninger, forudsigelige tider og som regel ingen mellemliggende banker.

Uden for området bliver billedet mere sammensat. En udenlandsk overførsel kan skulle gennem en eller flere korrespondentbanker, og hver af dem er et sted, betalingen kan vente og et gebyr kan opstå. Det er også derfor, det modtagne beløb kan være mindre end det sendte.

Inden for EU og EØS gælder samme frist som herhjemme: efter lov om betalinger § 113 skal beløbet krediteres modtagerens udbyder senest ved afslutningen af den førstkommende arbejdsdag.

Kontonummer i Danmark

Et dansk kontonummer består af to dele: et firecifret registreringsnummer og selve kontonummeret. Begge skal oplyses ved en indenlandsk overførsel, hvor de udveksles i clearingen — ifølge Nationalbanken fire gange i døgnet for almindelige overførsler.

Ved en overførsel udlandet samles de to i det internationale format. Skal nogen sende penge til dig fra udlandet, er det derfor det, du skal oplyse — det findes i din netbank — og ved betalinger uden for Europa desuden din banks SWIFT- eller BIC-kode.

Til gengæld skal du ikke bruge det til en almindelig dansk overførsel. Her er reg.nr. og kontonummer nok, og de fleste danske netbanker beder slet ikke om andet.

Modtager du en betaling fra udlandet, kan afsenderen blive bedt om at vælge, hvem der betaler omkostningerne. Vælges en fordeling, hvor mellemliggende banker trækker deres gebyr undervejs, er det forklaringen på et beløb, der lander lidt lavere end aftalt — ikke en fejl i selve overførslen.

Hvad kontrolcifrene ikke fanger

De fanger en tastefejl. De fanger ikke, at kontoen tilhører en anden end den, du tror.

Et kontonummer, der er tastet rigtigt, men hører til en forkert modtager, ser fuldstændig gyldigt ud hele vejen igennem. Det er derfor kontooplysninger bør komme fra modtageren selv gennem en kanal, du kender — og ikke fra en besked, der beder dig ændre et kontonummer, du har brugt før.

Det gælder skærpet ved betalinger til udlandet, hvor beløbet kan nå gennem flere banker, før nogen opdager noget. Går det galt, er det reglerne i lov om betalinger, der afgør, hvem der hæfter — men en betaling, der er sendt til den forkerte, er sjældent nem at hente tilbage.

Hvad du skal oplyse — og hvad du ikke skal

Skal nogen sende dig penge fra udlandet, er det kontonummeret i internationalt format og ved betalinger uden for Europa bankens SWIFT- eller BIC-kode. Ikke andet.

Der skal ikke bruges adgangskoder, MitID-oplysninger eller kortdata for at modtage en overførsel. Beder nogen om det for at kunne sende dig penge, er det ikke en betaling, der er i gang.

At modtage penge kræver aldrig, at du godkender noget i din egen bank. Det er hele forskellen på at modtage og at sende.