Mangler penge nu? Sådan griber du det an

Først: hvad skal der faktisk betales i dag?

Når noget presser, føles alt som om det forfalder på én gang. Det gør det sjældent, og det første skridt er derfor at skille tingene ad.

Skriv ned, hvad der reelt har en forfaldsdag inden for de næste syv dage, og hvad der bare ligger og venter. For hver post: hvor meget, til hvem, og hvad sker der, hvis den betales en uge senere.

Det lyder banalt, og det er det vigtigste på siden. De fleste akutte situationer viser sig at handle om én eller to poster — ikke om alt.

Jeg mangler penge: ring til kreditor først

Det er den mest oversete mulighed, og den er gratis.

De fleste kreditorer — udlejere, forsyningsselskaber, teleselskaber, kommuner — har rutiner for betalingsaftaler. En henvendelse før forfaldsdagen giver næsten altid flere muligheder end en henvendelse bagefter, og den koster ikke andet end opkaldet.

Det, du kan bede om, er typisk et af tre: en udskydelse af forfaldsdagen, en opdeling af beløbet over nogle måneder, eller en afdragsordning. Hvad der kan lade sig gøre, afhænger af kreditor — men spørgsmålet er gratis at stille.

En kreditor, der ved, at pengene kommer, sender desuden sjældnere en rykker. Reglerne om, hvad der kan opkræves ved for sen betaling, står i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemgang af gæld, rykkergebyrer og inkasso — og et rykkergebyr er dyrere end de fleste tror.

Afdragsordning kreditor: sådan beder du om en

Fire ting gør en henvendelse lettere at sige ja til:

1. Kontakt dem selv, før forfaldsdagen. Det er den enkeltfaktor, der betyder mest.
2. Foreslå et konkret beløb. "Jeg kan betale 500 kr. om måneden" er lettere at behandle end "jeg kan ikke betale".
3. Vær realistisk. En aftale, der brydes efter to måneder, er værre end en mindre aftale, der holder.
4. Få den på skrift. En mail er nok. Den beskytter begge parter.

Har du gæld til det offentlige, er det Gældsstyrelsen, der administrerer den, og de har deres egne ordninger — gaeldst.dk beskriver mulighederne for rådgivning.

Gratis gældsrådgivning

Der findes gratis, uvildig gældsrådgivning over hele landet. Den er ikke knyttet til et produkt, den koster ingenting, og rådgiveren tjener ikke på, hvad du beslutter.

Vidensfunktionen har en oversigt over rådgivningstilbud fordelt på hele landet. Forbrugerrådet Tænk tilbyder også gældsrådgivning, og Gældsstyrelsen henviser til rådgivning om gæld til det offentlige.

Det er værd at kontakte dem tidligere, end man tror. Rådgivningen er lige så relevant, når det handler om én måned, der ikke hænger sammen, som når der er tale om en fastlåst situation — og den er mest effektiv, før der er opstået inkassosager.

Hvad gør jeg hvis jeg mangler penge — tingene i rækkefølge

En rækkefølge, der virker, og som kan gennemgås på en aften:

1. Find ud af, hvad der haster. Kun det, der forfalder inden for en uge.

2. Se, hvad der er på vej ind. Løn, ydelser, feriepenge eller en udbetaling, du venter på. Hvornår kommer det, og hvor meget?

3. Kontakt de kreditorer, der ikke kan dækkes. Før forfaldsdagen, med et konkret forslag.

4. Tjek, om du får det, du har ret til. Boligstøtte, børnetilskud og andre ydelser søges — de kommer ikke af sig selv, og mange får ikke det, de er berettiget til.

5. Kontakt en gældsrådgiver, hvis billedet ikke hænger sammen, når 1-4 er gjort.

Det er også værd at vide, hvornår penge, du venter på, faktisk lander. Er en udbetaling sendt som almindelig overførsel fredag, er den typisk fremme mandag — og bankdagsopslaget viser, om en bestemt dag overhovedet afregner.

Mangler penge akut: det, der gør situationen værre

Tre reaktioner er almindelige, og alle tre gør det dyrere.

At lade være med at åbne posten. Et krav, der ikke besvares, bliver til en rykker, derefter til inkasso, og gebyrerne lægges oveni. Det bliver ikke mindre af at vente.

At betale den, der råber højest. Den mest insisterende kreditor er ikke nødvendigvis den, det er dyrest at udskyde. Se på gebyrer og konsekvenser frem for på tonefald.

At løse et kortsigtet problem med en langsigtet forpligtelse. Et beløb, der dækker denne måned, men skal afdrages i tre år, har flyttet problemet frem for at løse det. Det er værd at regne på de samlede omkostninger — ikke kun på den månedlige ydelse.

Hjælp til økonomi: hvor du kan henvende dig

Ingen af disse koster noget, og ingen af dem sælger et produkt.

• Gratis gældsrådgivning. Vidensfunktionens oversigt dækker hele landet.
• Din kommune. Ved akut nød kan kommunen i visse situationer hjælpe, og kommunen administrerer desuden flere af de ydelser, man kan være berettiget til.
• Gældsstyrelsen, hvis gælden er til det offentlige.
• Din a-kasse eller fagforening, hvis situationen hænger sammen med arbejde eller ledighed.

Vi formidler ikke lån og henviser ikke til långivere. Denne side findes, fordi spørgsmålet "hvornår kommer pengene" ofte stilles af nogen, der har brug for noget andet end et svar om overførselstider.

Penge, mange har til gode uden at vide det

Før man leder efter nye penge, er det værd at se efter dem, der allerede er ens egne. Fire steder, hvor beløb ofte ligger uafhentet:

Feriepenge. Feriegodtgørelse udbetales ikke af sig selv — den skal bestilles i Feriepengeinfo på borger.dk. Har du skiftet job, kan der ligge beløb fra en tidligere arbejdsgiver.

Overskydende skat. Den udbetales automatisk til NemKonto, men kan være tilbageholdt, hvis der mangler oplysninger — og den kan modregnes i offentlig gæld, hvilket er værd at kende, inden man regner med beløbet.

Ydelser, der skal søges. Boligstøtte og børnetilskud kommer ikke automatisk, og mange får ikke det, de er berettiget til.

Penge på en ventekonto. Har du på et tidspunkt ikke haft en NemKonto, kan en offentlig udbetaling være parkeret. Fristen for at anvise en konto er tre år.

Når det ikke er en enkelt måned

Er situationen tilbagevendende — ikke én stram måned, men et mønster — er der en anden samtale at tage, og den er værd at tage tidligt.

Gældsrådgivningen er lige så relevant her som ved en akut situation, og den er mest effektiv, før der er opstået inkassosager og før der er indgået aftaler, som ikke kan holdes. Rådgiverne kender også de ordninger, der findes for gæld til det offentlige.

Det er ikke et nederlag at ringe. Det er den billigste handling på hele denne side, og den er den eneste, der adresserer årsagen frem for symptomet.

Hvad der er værd at gøre først

Skaf overblik over, hvad der faktisk forfalder hvornår. Det lyder banalt, og det er alligevel det skridt, der oftest springes over — og uden det er alt andet gætteri.

Del derefter posterne i to: dem, der har reelle konsekvenser ved forsinkelse, og dem, der ikke har. Husleje, forsikring og afdrag hører til i den første gruppe. En del af resten kan vente nogle dage uden at det ændrer noget.

Tag så fat i kreditorerne for det, der ikke kan betales til tiden. Det koster ingenting at spørge, og en aftale indgået før forfald bliver næsten altid mødt anderledes end en rykker, der er løbet.

Hvad der gør situationen værre

To ting går igen, og begge føles i øjeblikket som en løsning.

At lade være med at reagere. En ubetalt regning, der ikke er talt om, udvikler sig af sig selv — med rykkergebyrer og til sidst inddrivelse. En aftale indgået før forfald koster som regel ingenting.

At dække et hul med et nyt hul. Løser man en måneds problem med noget, der skal betales tilbage måneden efter, er problemet flyttet og som regel vokset. Det er netop den mekanisme, gældsrådgivning oftest ser.

Er det ikke en enkelt måned, men et mønster, er det værd at tage fat i det som sådan. Gratis og uvildig gældsrådgivning findes flere steder, og den koster ikke andet end tiden.

Og husk, at der ofte er penge, man har til gode uden at vide det — feriepenge fra en tidligere ansættelse, et tilgodehavende på en årsopgørelse eller et depositum, der aldrig kom retur. Det er værd at se efter, inden man leder andre steder.