Valørdato

Valørdato

Valørdatoen er den dag, et beløb regnes fra i rentemæssig forstand. Den er ikke nødvendigvis den dag, beløbet bliver synligt på kontoen, og ikke nødvendigvis den dag, det kan bruges.

I daglig tale bruges valør og rentedato om det samme, og forskellen er sjældent vigtig for en privatkunde. Begge betegner det tidspunkt, en postering begynder at tælle med i renteberegningen.

Reglerne går begge veje

Det er det, de fleste forklaringer udelader: valørdatoen er reguleret.

Lov om betalinger § 115 fastsætter, at valørdatoen for en kreditering ikke må ligge senere end den arbejdsdag, hvor modtagerens udbyder modtager betalingen — og at valørdatoen for en debitering ikke må ligge tidligere end det tidspunkt, hvor beløbet hæves.

Banken må altså hverken udskyde valøren på det, du modtager, eller fremrykke den på det, du betaler. Samme paragraf bestemmer, at modtageren skal have adgang til beløbet umiddelbart efter krediteringen, når der ikke veksles valuta.

Det er værd at holde fast i, fordi valør historisk har været et sted, hvor dage kunne blive væk. I dag er begge retninger lukket i loven.

Bogført og disponibelt beløb

Tre begreber, der bruges i flæng og betyder tre ting.

Bogført saldo er summen af de registrerede posteringer. Disponibelt beløb er det, du faktisk kan bruge — justeret for reservationer og ikke-afregnede kortkøb. Valørdatoen hører til den enkelte postering og siger noget om renten, ikke om rådigheden.

Skal et træk dækkes i dag, er det den disponible saldo, der afgør sagen — ikke den bogførte og ikke valøren.

Hvornår det har betydning

På en konto tæt på nul. Her kan en dags forskel udløse overtræksrente, og en indbetaling, der er synlig fredag men har valør mandag, redder ikke en konto hen over weekenden.

Ved en overførsel følger valøren afviklingen, og afviklingen sker på faste tidspunkter: ifølge Nationalbanken udveksles almindelige overførsler kl. 01.30, 09.00, 12.00 og 14.00 i Intradagclearingen. Falder afregningen fredag, er valøren fredag — også selv om beløbet først bliver synligt senere.

Det er også forklaringen på posteringer, der ser ud til at komme bagud: datoen på posteringen er valørdatoen, ikke den dag, du så den. En postering med en dato nogle dage tilbage er altså normalt ikke en fejl.

På almindelige lønkonti med lav eller ingen rente har valøren sjældent mærkbar betydning. Den bliver interessant på konti med overtræk, på kassekreditter og i de måneder, hvor en stor indbetaling og en stor betaling ligger tæt på hinanden.

Er du i tvivl om en konkret postering, er valørdatoen noget, banken kan oplyse — og er du uenig i den, er det et spørgsmål, der kan rejses over for banken med henvisning til § 115.

De to retninger, og hvorfor de står hver for sig

Reglen er bygget som to forbud, fordi det er to forskellige måder at tabe dage på.

På det, du modtager, er risikoen en valør, der sættes senere end den dag, pengene faktisk kom ind. Så står beløbet på kontoen uden at tælle med endnu.

På det, du betaler, er risikoen den modsatte: en valør, der sættes tidligere end selve hævningen, så beløbet holder op med at tælle, før det er væk.

Begge dele er lukket i loven, og det er værd at kende, fordi ingen af dem er synlige på en kontooversigt. En postering viser sin dato, ikke om datoen var den rigtige. Har du en konto med overtræk eller renteberegning, er det her, en dags forskel kan aflæses i kroner.

Hvor du finder valøren

De fleste netbanker viser den på den enkelte postering, ofte under et felt, der hedder valør eller rentedato, og undertiden først når posteringen foldes ud.

Står der kun én dato, er det som regel bogføringsdatoen. Vil du vide, hvad en postering gør ved renten, er det valøren, du skal bede om — og den kan din bank altid oplyse, også når den ikke vises i oversigten.

På en almindelig lønkonto uden overtræk har forskellen sjældent nogen praktisk betydning. Den bliver først interessant, når kontoen er tæt på nul.