Valørdato: hvornår tæller pengene?

Valørdato: hvad den er

Valørdatoen er den dag, et beløb regnes fra i rentemæssig forstand. Den er ikke nødvendigvis den dag, beløbet bliver synligt på kontoen, og den er ikke nødvendigvis den dag, du kan bruge pengene.

For de fleste betalinger har forskellen ingen praktisk betydning. Den får betydning på en konto tæt på nul, hvor en dag fra eller til afgør, om der løber overtræksrente.

Valør overførsel: reglerne går begge veje

Her er det, de fleste sider udelader: valørdatoen er reguleret. Det er ikke noget, banken frit kan sætte.

Lov om betalinger § 115 fastsætter tre ting:

• Stk. 1: "Valørdatoen for en kreditering af en betalingsmodtagers betalingskonto må ikke ligge senere end den arbejdsdag, hvor betalingsmodtagerens udbyder modtager betalingstransaktionen." Banken må altså ikke udskyde valøren, efter pengene er kommet ind.
• Stk. 2: "Umiddelbart efter at en betalingstransaktion er krediteret betalingsmodtagerens udbyders konto, skal betalingsmodtageren have adgang til beløbet" — når der ikke sker valutaomregning.
• Stk. 3: "Valørdatoen for debiteringen af betalerens betalingskonto må ikke ligge tidligere end det tidspunkt, hvor beløbet debiteres." Banken må altså heller ikke tilbagedatere en hævning for at få en dags ekstra rente.

De to yderpunkter er det væsentlige. Reglen beskytter i begge retninger: hverken en forsinket valør på det, du modtager, eller en fremrykket valør på det, du betaler.

Bogført og disponibelt — og valør

Tre begreber, der bruges i flæng og betyder tre forskellige ting.

Bogført saldo er summen af de posteringer, banken har registreret. Disponibel saldo er det, du faktisk kan bruge — bogført saldo justeret for reservationer, ikke-afregnede kortkøb og eventuelt en kredit. Valørdatoen hører til den enkelte postering og siger, fra hvilken dag beløbet tæller rentemæssigt.

Et beløb kan derfor være bogført uden at være disponibelt, og det kan være disponibelt med en valørdato, der ligger et andet sted. Skal et træk dækkes samme dag, er det den disponible saldo, der afgør sagen — ikke den bogførte og ikke valøren.

Rentedato og renteberegning

Rentedato bruges i daglig tale om det samme som valørdato, og forskellen er sjældent vigtig for en privatkunde.

Det, der er værd at vide, er hvordan renten beregnes: som regel dag for dag på den saldo, kontoen har haft, og med valørdatoen som den dag, en postering begynder at tælle. Derfor kan en indbetaling, der er synlig fredag, men har valør mandag, ikke redde en konto, der er i minus hen over weekenden.

Går det den anden vej — en hævning med valør før den faktiske debitering — er det i strid med § 115, stk. 3, og det er værd at spørge banken om.

Hvornår er pengene til rådighed?

Loven siger "umiddelbart efter" krediteringen, når der ikke sker valutaomregning. I praksis betyder det, at pengene er til rådighed, når afviklingen er sket.

For en straksbetaling er det få sekunder efter afsendelsen. For en almindelig overførsel er det ved en af de fire daglige afregninger, som Nationalbanken beskriver — kl. 01.30, 09.00, 12.00 og 14.00, og kun på bankdage.

Ved kontantindbetaling på en forbrugers konto er reglen skarpere endnu: efter § 114 skal beløbet stilles til rådighed med valørdato "umiddelbart efter tidspunktet for modtagelsen af midlerne". For en erhvervsdrivendes konto er fristen den følgende arbejdsdag.

Clearing og valør hænger sammen

Valørdatoen er ikke et tal, banken vælger. Den følger af, hvornår afviklingen skete.

Når en almindelig overførsel udveksles i en af dagens afregninger, er det den arbejdsdag, der bliver valørdatoen — og efter § 115, stk. 1 må den ikke ligge senere. Falder afviklingen på en fredag, er valøren fredag, også selv om beløbet først bliver synligt for modtageren i weekenden.

Det forklarer også de posteringer, der ser ud til at komme bagud: datoen på posteringen er valørdatoen, ikke det tidspunkt, den blev synlig i appen. Er du i tvivl om, hvorvidt en bestemt dag overhovedet afregner, kan bankdagsopslaget svare på det.

Hvorfor reglen findes

Valørreglerne ser tekniske ud, men de blev skrevet for at lukke en konkret praksis.

Før reglerne kunne en bank kreditere en konto på mandagen og sætte valøren til onsdag. Pengene var der, men de tællede ikke — og i mellemtiden havde banken rentefordelen. Den samme mekanisme den anden vej: en hævning bogført på onsdagen med valør mandag gav banken tre dages rente på et beløb, kunden allerede havde betalt.

På en enkelt konto er det småpenge. På tværs af en hel bank og et helt år er det ikke, og det er derfor grænserne i dag står i loven frem for i bankens egne vilkår.

For dig som kunde betyder det, at valør er noget, du kan kontrollere og om nødvendigt spørge ind til. Det er ikke et vilkår, du har accepteret ved at åbne kontoen.

Sådan læser du en postering

De fleste netbanker viser to datoer på hver postering, og forskellen mellem dem er præcis det, denne side handler om.

Posteringsdatoen er den dag, banken registrerede bevægelsen. Valørdatoen er den dag, den tæller rentemæssigt. Står de to forskelligt, er det ikke i sig selv en fejl — en betaling modtaget fredag aften kan blive bogført mandag med valør fredag, hvilket er præcis, som det skal være.

Det, der er værd at kigge efter, er, om valøren ligger senere end den arbejdsdag, pengene kom ind, eller tidligere end den dag, et beløb blev hævet. Begge dele er i strid med § 115, og begge dele koster dig rente.

Hvornår det er værd at se efter

Tre situationer, hvor valørdatoen har en pris:

En konto tæt på nul. Her kan en dags forskel udløse overtræksrente, og det er værd at kontrollere, at valøren på en indbetaling er, hvor den skal være.

Et månedsskifte med flere træk. Rykker en afviklingsdag, kan to træk lande samme dag. Valøren følger med, og renteberegningen gør det samme.

Større beløb over længere tid. På et indlån eller et større mellemværende bliver en enkelt dags valør til et beløb, der kan mærkes — og det er den slags, § 115 er skrevet for at forhindre.

Og en fjerde, som ikke handler om rente: ved en dokumentation. Skal det bevises, hvornår en betaling blev gennemført — over for en udlejer, en kreditor eller en myndighed — er valørdatoen ofte den dato, der tæller, og den kan ligge en anden dag end den, beløbet blev synligt. Bed om en kontoudskrift med begge datoer, hvis det har betydning.

Hvornår du selv kan se valøren

De fleste netbanker viser den på den enkelte postering, ofte under et felt, der hedder valør eller rentedato, og undertiden først når posteringen foldes ud.

Står der kun én dato i oversigten, er det som regel bogføringsdatoen. Vil du vide, hvad en postering gør ved renten, er det valøren, du skal bede om — og den kan banken altid oplyse, også når den ikke vises.

På en almindelig lønkonto uden overtræk har forskellen sjældent nogen praktisk betydning. Den bliver først interessant, når kontoen er tæt på nul, eller når der er tale om en konto med renteberegning i begge retninger.

Når datoen ser forkert ud

En postering med en dato nogle dage tilbage er normalt ikke en fejl. Det er valørdatoen, og den følger afviklingen frem for det tidspunkt, hvor beløbet blev synligt for dig.

Det samme gælder den modsatte oplevelse: et beløb, der er synligt i dag, men som først tæller med fra en senere dag. Begge dele er beskrevet i reglerne, og begge dele har grænser, som banken ikke må overskride.

Er du i tvivl om en konkret postering, er valøren noget, banken kan oplyse uden videre. Og mener du, at den er sat forkert, er det et spørgsmål, der kan rejses med henvisning til den bestemmelse, der regulerer den — reglen gælder i begge retninger, og det er netop derfor den er skrevet som to forbud.

Hvorfor reglen overhovedet findes

Fordi valør historisk har været et sted, hvor dage kunne blive væk, uden at nogen kunne se det på en kontooversigt.

En kreditering med en senere valør end den dag, pengene kom ind, betyder, at beløbet står på kontoen uden at tælle med endnu. En debitering med en tidligere valør end selve hævningen betyder det modsatte. Begge dele flytter rentedage fra kunden til banken, og ingen af delene er synlige i den almindelige oversigt.

Derfor er reglen skrevet som to forbud frem for ét. Det er to forskellige måder at tabe dage på, og de skal lukkes hver for sig.

For de fleste privatkunder er beløbet lille. Men princippet er værd at kende, fordi det er det, der gør en postering kontrollerbar — man kan se efter, om datoen er den rigtige, netop fordi der er en regel for, hvad den må være.

Det praktiske råd er derfor enkelt: se på den disponible saldo, når du skal vide, om et træk kan dækkes i dag, og se på valøren, når du skal forstå en rentepostering. De to spørgsmål har hver sit svar, og de blandes lettere sammen end noget andet på en kontooversigt.