Ordningen i tal
Indefrosne feriepenge kan ikke søges udbetalt frit
Det er den oplysning, flest leder forgæves efter, og det skyldes, at rigtig mange sider stadig beskriver ansøgningsrunderne som åbne. Det er de ikke.
Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 17 a giver mulighed for førtidig udbetaling "efter en ansøgningsrunde i 2020" og "efter en ansøgningsrunde i 2021". Begge runder er afsluttet ved deres egen ordlyd, og der er ikke åbnet nye.
Pengene er altså ikke væk — men de er en pensionsopsparing, ikke en konto, du kan hæve fra.
Lønmodtagernes feriemidler: hvad ordningen er
Ved overgangen til den nye ferielov i 2020 ville lønmodtagere have fået udbetalt ferie for to perioder på én gang. I stedet blev en periodes feriemidler indefrosset.
Det drejer sig om ferie optjent 1. september 2019 til 31. august 2020 — efter lovens § 2, stk. 1 — og det er op til fem ugers feriepenge, ikke tre, som det ofte skrives. borger.dk beskriver det som en opsparing, der automatisk udbetales, når du når folkepensionsalderen.
Midlerne ligger i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, som efter lovens § 1, stk. 2 er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fonden drives af LD, og Arbejdsmarkedets Tillægspension står for den daglige administration.
Indefrosne feriepenge udbetaling: hvad der udløser den
Der er fire begivenheder, der fører til udbetaling, og kun én af dem kan du selv fremkalde.
- Du når folkepensionsalderen. Hovedreglen, og den sker af sig selv.
- Du forlader arbejdsmarkedet permanent på et af syv grundlag. Den kræver en ansøgning — og den kan først indsendes, efter du er holdt op.
- Beløbet er højst 1.500 kr. Så udbetales det uden videre.
- Du dør, inden midlerne er udbetalt. Så går de til dødsboet.
Uden for de fire er der ingen vej til pengene. Det er derfor, ordningen bedst forstås som en pensionsopsparing frem for som en konto med penge på.
Udbetaling af indefrosne feriepenge hvornår?
Hovedreglen er enkel: når du når folkepensionsalderen. Lovens § 15, stk. 1 bestemmer, at fonden udbetaler, når lønmodtageren har nået den alder — og du kan aftale med fonden, at udbetalingen sker senere, hvis du ønsker det.
Ifølge borger.dk modtager du et brev om udbetalingen cirka tre måneder før, du når folkepensionsalderen, og udbetalingen sker senest seks uger efter, at du har nået den, hvis du ikke udskyder den.
Der er to undtagelser fra hovedreglen. Beløb på højst 1.500 kr. udbetales efter § 15, stk. 4 uden videre. Og dør du, inden midlerne er udbetalt, udbetales de efter § 15, stk. 3 til dødsboet — borger.dk oplyser, at det sker automatisk til NemKonto.
De syv grunde til tidligere udbetaling
Du kan søge om at få midlerne før folkepensionsalderen, men kun hvis du har forladt arbejdsmarkedet permanent. Lovens § 15, stk. 2 opregner betingelserne, og borger.dk gengiver dem som syv:
- Du har fået tilkendt førtidspension.
- Du har fået tilkendt seniorpension.
- Du er overgået til tidlig pension.
- Du er overgået til efterløn.
- Du har fået tilkendt fleksydelse.
- Du har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold.
- Du har taget varigt ophold i udlandet — hvilket ifølge borger.dk betyder adresse i udlandet i mindst seks måneder.
Og en vigtig rækkefølge: du kan tidligst søge, efter du har forladt arbejdsmarkedet. En ansøgning indsendt i forvejen fører ikke til noget.
Indefrosne feriepenge 2021 — hvad der skete dengang
Baggrunden forklarer, hvorfor så mange husker en ansøgning.
Der blev gennemført to runder med førtidig udbetaling, i 2020 og i 2021, hvor midlerne kunne søges udbetalt af alle. De runder er hjemlet i § 17 a og er afgrænset til netop de to årstal. Mange fik pengene dengang — og mange andre husker muligheden og leder efter den igen.
Runderne blev gennemført som en politisk beslutning i en bestemt situation, ikke som en permanent ordning. Der er ikke siden åbnet en ny, og loven indeholder ikke en mekanisme til at gøre det uden en ændring.
Feriemidler udbetaling: hvad du får at vide undervejs
Du behøver ikke holde øje selv. Lovens § 14 pålægger fonden at oplyse "hvert år" en saldoopgørelse til hver enkelt lønmodtager, og borger.dk oplyser, at opgørelsen sendes senest i februar.
Du kan desuden se dine feriemidler i en selvbetjeningsløsning på borger.dk. Er du i tvivl om, hvorvidt du overhovedet har nogen, er det stedet at begynde — det var kun lønmodtagere i ferielovens forstand, der fik midler indefrosset.
Var du på det tidspunkt selvstændig, administrerende direktør eller ejer af en væsentlig andel af den virksomhed, du arbejdede i, er du som udgangspunkt ikke omfattet.
Hvorfor midlerne blev indefrosset
Baggrunden gør ordningen lettere at forstå — og forklarer, hvorfor pengene ikke bare kan udbetales.
Den gamle ferielov havde forskudt ferie: man optjente ferie i ét år og holdt den året efter. Den nye har samtidighedsferie, hvor optjening og afholdelse sker i samme periode. I overgangen mellem de to ville lønmodtagere have fået udbetalt eller afholdt to perioders ferie inden for ét år.
For en enkelt lønmodtager ville det have været en gevinst. For arbejdsgiverne samlet ville det have været en meget stor udbetaling på én gang, og derfor blev en periodes midler sat til side i stedet.
Pengene er altså dine, og de er opgjort på dit navn — de er blot bundet, indtil et af de udbetalingstidspunkter, loven opregner, indtræder.
Hvad du kan gøre nu
Tre ting, og ingen af dem er at søge om udbetaling, medmindre du opfylder en af de syv betingelser.
Tjek, at beløbet står rigtigt. Din årlige opgørelse kommer senest i februar, og du kan se saldoen på borger.dk. Er beløbet åbenlyst forkert, er det lettere at få rettet nu end om tyve år.
Husk, at det er et bruttobeløb. Der skal betales skat, den dag det udbetales, så det tal, du ser, er ikke det, du får.
Regn med det som pension, ikke som opsparing. Det er reelt, hvad det er — en sum, der kommer på et bestemt tidspunkt, og som ikke kan trækkes frem, fordi noget andet haster.
Beskatningen kommer til sidst
Feriemidlerne er ikke beskattet endnu, og det er en vigtig forskel fra almindelige feriepenge.
Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver, at arbejdsgiverens indbetaling til fonden ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, og at midlerne "først når fonden til sin tid udbetaler" dem medregnes — med tillæg af de årlige reguleringer (Den juridiske vejledning C.A.3.2).
Det beløb, der står på din årlige opgørelse, er altså et bruttobeløb. Der skal betales skat af det, den dag det udbetales, og det er værd at regne med, hvis beløbet indgår i en plan for pensionstilværelsen.
Hvorfor spørgsmålet bliver ved med at dukke op
Fordi der har været udbetalingsrunder, og fordi de blev omtalt bredt, mens de stod på. Det efterlader indtrykket af en ordning, man kan søge om at få udbetalt, når man har brug for det.
Sådan fungerer den ikke. De generelle runder var afgrænset til bestemte år og er afsluttet, og der er ikke siden åbnet for en fri udbetaling. Beløbet står opgjort og forrentes, men det udbetales som udgangspunkt, når betingelserne i ordningen er opfyldt — ikke efter ansøgning.
Derfor møder man også en del ældre artikler, der beskriver en mulighed, der ikke længere findes. De var rigtige, da de blev skrevet, og de er ikke opdaterede siden.
Hvad du kan gøre nu
Se efter, hvad der står opgjort på dit eget navn. Det er den eneste oplysning, der er individuel, og den kan du selv finde uden at kontakte nogen.
Er du i en situation, hvor ordningens egne betingelser for tidligere udbetaling kan være opfyldt, er det dér, henvendelsen hører hjemme. Betingelserne er beskrevet i ordningen selv, og de er ikke til forhandling.
Og er du det ikke, er der reelt ikke noget at gøre andet end at lade beløbet stå. Det forsvinder ikke, og det er ikke tabt — det er blot ikke disponibelt endnu.
Hvad der sker med beløbet imens
Det står opgjort på dit navn og forrentes efter ordningens egne regler. Det er altså ikke et beløb, der ligger stille, og det er heller ikke et beløb, der kan bruges.
Beskatningen sker først, når beløbet udbetales. Det er værd at vide, fordi det opgjorte tal derfor ikke er det, der ender på kontoen — der er tilbageholdelser, ligesom ved anden indkomst.
For de fleste betyder det i praksis ingenting før den dag, ordningens betingelser er opfyldt. Men det er værd at kende forskellen mellem det opgjorte og det udbetalte, så beløbet ikke indregnes som noget, det ikke er.
Kort sagt: beløbet er dit, det står opgjort, og det forsvinder ikke. Men det er ikke noget, der kan søges udbetalt frit, og enhver vejledning, der siger andet, beskriver en runde, der er afsluttet for længst.
Vil du vide, hvad der står på dit eget navn, er det den personlige oversigt, der er stedet at se — ikke en generel beskrivelse af ordningen. Tallet er individuelt, og det er kun dér, det fremgår.
Kilder
- Bekendtgørelse af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, LBK nr 907 af 23/06/2024, §§ 14, 15 og 17 a (retsinformation.dk)
- borger.dk: Lønmodtagernes Feriemidler (de indefrosne feriepenge) (borger.dk)
- Den juridiske vejledning C.A.3.2: Feriegodtgørelse — beskatning (info.skat.dk)
- Bekendtgørelse af lov om ferie (ferieloven), LBK nr 152 af 20/02/2024 (retsinformation.dk)
- borger.dk: Ferie og feriepenge (borger.dk)