Sådan fungerer det
Hvad FerieKonto er
FerieKonto er den ordning, der opbevarer og udbetaler feriegodtgørelse for de lønmodtagere, hvis arbejdsgiver indbetaler dertil.
Alle arbejdsgivere bruger den ikke. Nogle er omfattet af en overenskomst med en feriekasse, og nogle administrerer feriekortordninger selv. Det har betydning for, hvornår beløbet beskattes — men ikke for, hvordan du beder om det.
Borger.dk feriepenge udbetaling: ét sted til det hele
Bekendtgørelsen om ferie udpeger portalen direkte. Efter § 11 kan en lønmodtager se sin optjente feriegodtgørelse "på portalen Feriepengeinfo på borger.dk", og efter § 13 anmoder lønmodtageren om udbetaling samme sted. Er du fritaget for digital selvbetjening, findes der en blanket.
Du skal altså ikke opsøge FerieKonto særskilt. Det hele foregår i Feriepengeinfo på borger.dk, uanset om pengene kommer fra FerieKonto, fra en feriekasse eller fra en arbejdsgiver.
Udbetaling Danmark feriepenge — en almindelig forveksling
Det er værd at rette, fordi den koster folk tid: Udbetaling Danmark administrerer ikke feriepenge.
Udbetaling Danmark står for en række offentlige ydelser — blandt andet børne- og ungeydelse og folkepension, hvor det fremgår direkte af lovgivningen, at det er dem, der træffer afgørelse og udbetaler. Feriepenge er ikke en offentlig ydelse. De er optjent løn, og de udbetales af FerieKonto, en feriekasse eller din arbejdsgiver.
Går du til Udbetaling Danmark med et spørgsmål om feriepenge, bliver du altså henvist videre. Det rigtige sted er Feriepengeinfo — og ved fejl i beløbet: din arbejdsgiver.
Anmod om feriepenge: sådan gør du
Fire skridt, og det andet er det, der overrasker.
- Log ind i Feriepengeinfo på borger.dk, og se hvilke beløb der står til dig. Der kan være flere, fra forskellige arbejdsgivere og ferieår.
- Angiv, hvornår du holder ferie. Udbetalingen er knyttet til en konkret ferie, ikke til en ønsket dato.
- Bestil beløbet. Uden anmodningen sker der ingenting — ferieloven § 32, stk. 1 gør den obligatorisk, og stk. 3 bestemmer, at udbetaleren ikke kan betale med frigørende virkning uden den.
- Vent på første lønkørsel. Beløbet kommer til NemKonto.
Feriepenge udbetaling tid: hvornår pengene kommer
To regler styrer det, og de gælder samtidig.
Efter bekendtgørelsens § 15 skal feriepengeudbetaleren udbetale "senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tidligst en måned, før ferien begynder".
Det betyder, at en anmodning indsendt i god tid ikke fremskynder noget. Ligger ferien om tre måneder, ligger udbetalingen to måneder ude i fremtiden — anmodningen bliver blot liggende, til vinduet åbner.
Hvornår beløbet overhovedet bliver synligt afhænger af din lønperiode. Sluttede den senest den 15. i en måned, kan du ifølge borger.dk se det omkring den 5. i den følgende måned; sluttede den efter den 15., omkring den 20.
Feriekonto udbetaling af feriepenge: hvem betaler hvad
Der er tre mulige afsendere, og hvem det er, afgør både beskatningen og hvem du skal kontakte ved fejl.
FerieKonto udbetaler for de arbejdsgivere, der indbetaler dertil. Beløbet er beskattet løbende sammen med lønnen.
En feriekasse gør det samme for arbejdsgivere omfattet af en overenskomst med en sådan ordning. Også her er skatten trukket undervejs.
Arbejdsgiveren selv udbetaler ved feriekortordninger uden feriekasse. Her beskattes beløbet først ved udbetalingen, og arbejdsgiveren indberetter bruttobeløbet.
Uanset hvilken af de tre det er, ser og bestiller du beløbet det samme sted. Forskellen mærkes først, når du sammenligner to beløb — de er ikke nødvendigvis opgjort ens.
Når FerieKonto udbetaler af sig selv
Der er ét tilfælde, hvor du ikke skal gøre noget.
Ferieloven § 24 a, stk. 3 bestemmer, at FerieKonto efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler feriegodtgørelse, hvis beløbet er højst 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det sker uden anmodning.
Tilsvarende udbetaler arbejdsgiveren efter § 24 a, stk. 1 løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie, hvis beløbet er højst 5.000 kr. før skat og vedrører ferie ud over fire uger.
Det er forklaringen på de småbeløb, der dukker op på NemKonto i foråret, uden at nogen har bedt om dem. De er ikke en fejl, og de skal ikke sendes tilbage — de er rester af ferie, der ikke blev holdt, og som er for små til at skulle bestilles.
Når noget ikke stemmer
Feriepenge hviler på en indberetning, og en indberetning kan mangle eller være forkert. Hvor du skal henvende dig, afhænger af hvad der er galt.
Beløbet mangler helt. Så er der ikke indberettet for perioden. Det er arbejdsgiveren, der skal rette — virk.dk beskriver arbejdsgiverens pligter, og det er en konkret henvisning, du kan bruge i henvendelsen.
Beløbet er for lavt. Regn efter: 12,5 % af den ferieberettigede løn for perioden. Passer det ikke med dine lønsedler, er det også en sag for arbejdsgiveren.
Anmodningen er afvist. Modtager du en offentlig ydelse, kræver udbetaling af ikke afholdt ferie FerieKontos godkendelse — og den kan give afslag eller nedsættelse efter ferielovens modregningsregler.
Pengene er ikke kommet. Tjek først, om udbetalingsdagen var en bankdag, og om anmodningen faktisk er registreret. Derefter er det udbetaleren, der skal kontaktes.
Beløbet er allerede beskattet
Det tal, du ser i Feriepengeinfo, er for de fleste et nettobeløb.
Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver, at lønmodtagere med feriegodtgørelse indbetalt til FerieKonto eller en feriekasse "beskattes løbende af feriegodtgørelsen", og at arbejdsgiveren derfor indeholder A-skat og AM-bidrag løbende i forbindelse med lønudbetalingen (Den juridiske vejledning C.A.3.2).
Ved en feriekortordning uden feriekasse er det omvendt: dér beskattes beløbet først ved udbetalingen. Det er værd at vide, hvis du sammenligner to beløb fra to forskellige arbejdsgivere — de er ikke nødvendigvis opgjort på samme måde.
Udbetalingen går til NemKonto og afvikles som en almindelig overførsel. Falder dagen på en weekend eller en af Nationalbankens lukkedage, rykker den.
Flere beløb fra flere arbejdsgivere
Har du haft flere job, ligger der typisk flere beløb — og de opfører sig hver for sig.
Hvert beløb hører til et bestemt ferieår og en bestemt arbejdsgiver, og de kan have hver sin udbetaler. Du kan godt bestille dem samtidig til den samme ferie, men de kan komme på forskellige dage, fordi udbetalerne har forskellige lønkørsler.
Det er også forklaringen på, at et beløb kan mangle, mens et andet er kommet: det er ikke systemet, der er langsomt, det er to forskellige afsendere.
Ved tvivl om et enkelt beløb er det den arbejdsgiver, det stammer fra, der skal kontaktes — ikke den nyeste.
Hvis du ikke har holdt ferien
Beløb, der bliver stående, forsvinder ikke med det samme — men de følger deres egne regler.
Ferie ud over fire uger udbetales efter ferieafholdelsesperiodens udløb, og efter bekendtgørelsens § 19 senest den 31. marts. Det kræver ingen anmodning fra dig.
De første fire uger er derimod tænkt som ferie. Kan de ikke holdes, er der særskilte regler om overførsel og om feriehindringer, og de afhænger af grunden — sygdom og barsel behandles anderledes end travlhed.
Det praktiske råd er at holde øje med saldoen i god tid frem for i december, hvor der sjældent er plads til fire ugers ferie i kalenderen.
Hvorfor det virker mere indviklet, end det er
Fordi der er flere aktører, og de laver hver sin del. Nogle beløb håndteres ét sted, andre af arbejdsgiveren selv eller af en privat feriekasse — og hvilken af delene der gælder for dig, afhænger af, hvor du har været ansat.
Resultatet er, at det samme spørgsmål kan have to rigtige svar afhængigt af arbejdsgiver. Det er ikke en fejl i systemet, men en konsekvens af, at ordningen tillader flere måder at administrere på.
Det praktiske greb er at begynde med oversigten frem for med en formodning. Der står, hvor det enkelte beløb ligger, og dermed hvem der skal kontaktes, hvis noget ikke stemmer.
Når beløbet ikke kommer
Tjek først, om der faktisk er anmodet. Det er langt den hyppigste forklaring, og det er også den, der er nemmest at rette.
Er der anmodet, så se på, hvilken dato ferien er anmeldt til. Udbetalingen knytter sig til ferien, ikke til anmodningstidspunktet, og der er en grænse for, hvor tidligt beløbet kan komme.
Passer begge dele, er det kontooplysningerne, der er værd at se efter — og derefter det sted, der administrerer netop det beløb. Rækkefølgen sparer tid, fordi hvert trin udelukker en forklaring.
Hvornår pengene er på kontoen
Selve udbetalingen behandles, når anmodningen er gået igennem, og beløbet sendes derefter som en almindelig overførsel. Det betyder, at bankdagene tæller med på samme måde som ved enhver anden betaling.
Ligger anmodningen tæt på en weekend eller en række lukkedage, kan der derfor gå længere, end man regnede med. Det er ikke sagsbehandling, men afvikling — og det er til at planlægge efter, hvis man anmoder i god tid.
Derfor er rådet det samme som ved alt andet på denne side: gør det et par dage før, du har brug for pengene, frem for på dagen.
Og er du i tvivl om, hvor et bestemt beløb hører hjemme, er oversigten det eneste sted, hvor det fremgår. Den viser, hvem der administrerer hvad, og dermed hvem der skal kontaktes.
Endelig gælder her det samme som ved enhver anden udbetaling: er beløbet først sendt, er det type og bankdag, der afgør, hvornår det kan bruges — ikke hvor hurtigt anmodningen blev behandlet.
Kilder
- Bekendtgørelse om ferie, BEK nr 1054 af 23/09/2024, §§ 7, 9, 11, 13, 15 og 19 (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse af lov om ferie (ferieloven), LBK nr 152 af 20/02/2024 (retsinformation.dk)
- borger.dk: Ferie og feriepenge (borger.dk)
- borger.dk: Lønmodtager og ferie (borger.dk)
- Den juridiske vejledning C.A.3.2: Feriegodtgørelse — beskatning (info.skat.dk)
- Danmarks Nationalbank: Banklukkedage (nationalbanken.dk)